Husorden for Gemini Residence
Husorden for Gemini Residence
Formålet med denne husorden og orientering er at imødekomme en del naturlige spørgsmål fra beboere. Bestyrelsen modtager gerne forslag til spørgsmål, som ikke måtte være omhandlet, eller hvis der er behov for at informationer udtrykkes mere klart. Denne husorden og orientering henvender sig til alle beboere, uanset om man er ejer eller lejer, og vil derfor blive efterset, revideret og omdelt til alle postkasser en gang om året.
Bestyrelsen pålægger enhver ejer/beboer om at have sat sig ind i denne husordens bestemmelser, og manglede efterlevelse til de benævnte punkter vil blive påtalt.
Det er bestyrelsens håb at denne husorden og orientering kan bidrage til en smidig administration og en styrkelse af fællesskabet i ejendommen.
Administrator
Ejendommen administreres af:
Wind Administration
H.C. Andersens Boulevard 42 1553 København V
Tlf: 32 64 46 00 / Web: www.windadministration.dk Kontaktperson: Per Beyer
Administrator rapporterer til bestyrelsen, og har bl.a. følgende opgaver:
Opkrævning af fællesbidrag og á conto varme Daglig administration af ejendommen Kontakt til og betaling af offentlige ydelser Ejendomsforsikring
Korrespondance med ejerforeningens ejere, herunder ejerskifteadministration.
Vicevært/ Varmemester
Ejendommens vicevært/varmemester er Niels Højer.
Kontakt på mail vv@geminiresidence.dk eller mobil 40427499.
Ved akut opståede situationer (vandskade eller lign.) kan man kontakte viceværten via ovenstående telefonnummer.
Viceværtens funktion er primært støvsugning af svalegange, fejning foran indgangspartier, snerydning samt mindre vedligeholdelse, herunder udskiftning af el-pærer. Viceværten sørger endvidere for bestilling af navneskilte.
Kommunikation kan foregå via postkassen i A-silo eller pr mail. Viceværten bestemmer normalt selv hvornår arbejdet udføres, men vil typisk være på ejendommen hver man-ons- og fredag.
Viceværten ansættes af bestyrelsen og rapporterer til formand og administrator.
Bestyrelse
Består for tiden af følgende personer:
Christian Ree, lejl. 882 (formand)
Anette Kusk, lejl. 661
Ninni Klein, lejl. 109
Suppleanter:
Tine Bernhardt, lejl 884
Jackie Phillip, lejl 325
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.
Bestyrelsen mødes efter behov 5-8 gange årligt, hvor ejendommens løbende sager behandles. Forslag til bestyrelsen kan gives via postkassen i A silo.
Bestyrelsen skal i øvrigt opfordre til, at ejere som måtte interessere sig for den daglige drift af ejendommen, stiller op til nyvalg som bestyrelsesmedlem eller suppleant ved den årlige generalforsamling.
Vand & varme
Vand og varmeforbrug betales individuelt per lejlighed. Der opkræves a conto beløb herfor via administrator hver måned og opgøres én gang årligt pr. 31/3. Vand- og varmemålere er opsat i hver lejlighed.
Cykler
Cykler der er parkeret op ad gadefacaden fjernes uden ansvar. Cykler i P-kælderen bedes parkeret i de opsatte cykelstativer, således at ingen cykler sættes op ad betonvæggene eller andre steder uden for de afmærkede båse.
Dørtelefon & Indgangsdøre fra gadeniveau
Af hensyn til andre beboeres sikkerhed og tryghed, må man ikke lukke ukendte personer ind i opgangene, dette gælder t.eks.: Pizzabude, reklameomdelere eller nysgerrige mennesker der bare lige vil have et kig, ligesom at indgangsdørene ALTID skal være lukkede (og låste). Af sikkerhedsmæssige årsager henstilles til at til- og fraflytning foregår via p-kælderen.
Ejerforeningen
Enhver ejer er født medlem af ejerforeningen. Ejerforeningen vælger en bestyrelse iflg. vedtægterne. Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling en gang om året inden udgangen af maj måned.
Fællesarealer - svalegange
Etagernes svalegange betragtes som flugtveje, og der henvises til brandmyndighedernes bestemmelser om at man ikke må placere genstande på flugtveje. Dvs. der må ikke stilles planter, cykler, stole, fodtøj, måtter mv. på etagernes gangarealer.
Øvrige fællesarealer
Ejendommen er røgfri på fællesarealer, herunder elevatorer. Der henstilles til hensynstagen til medbeboere ved brug af fællesarealer.
Af hensyn til det æstetiske udtryk i ejendommen, må der ikke opsættes plakater, klistermærker el. andet på lejlighedernes indgangsdøre. Navneskilte til hoveddøren samt tekst til postkasser kan bestilles hos viceværten mod betaling.
Generalforsamling
Afholdes senest med udgangen af maj måned. Alle ejere, eller repræsentanter med fuldmagt fra ejere, opfordres til at møde til generalforsamlingen for at opnå den bredest mulige deltagelse i beslutningsprocessen.
Håndværkere
Det er ikke tilladt den enkelte beboer at bestille håndværkere for ejendommens regning.
Af hensyn til øvrige beboere, brandregulativer m.m., henstilles til at evt. afdækning på svalegange i forbindelse håndværksarbejder i egen lejlighed, dagligt fjernes efter endt arbejdstid.
Husdyr
Der henvises til vedtægternes bestemmelse § 25 stk. 3 om at det er tilladt at holde almindelige husdyr i mindre omfang. Det er vigtigt at de holdes på et sådant niveau at de ikke generer medbeboere, ligesom at hunde skal færdes i snor.
Kabel-tv, Internet
Der er installeret kabel-tv i ejendommen. Det er obligatorisk at være tilsluttet grundpakken, som opkræves via det månedlige fællesbidrag. Hvis man ønsker adgang til mellem eller stor kabel- tv pakke, kan man tilslutte sig individuelt ved at henvende sig direkte til TDC kabel-tv som driver anlægget. Henvendelse og fejlmelding kan ske til tlf. 80808040.
Depotrum
Forefindes i stue-etagen i hver silo. Indbo og andet som opbevares på etagen uden for pulterrummene, kan fjernes uden yderligere varsel.
Navne- & dørskilte
Det påhviler den enkelte beboer at informere viceværten, evt. via postkassen, om navneændringer ved dørtelefon og postkasse. Dørskilte kan bestilles hos viceværten.
Nøgler & Sikkerhed
Administreres af viceværten. Nye Chipnøgler og fjernbetjeninger til p-kælderen er blevet installeret. Chipnøglerne vil skulle bruges til at åbne hoveddøre til gadeniveau samt åbne porten for cyklister. Chipnøglen skal ligeledes benyttes til at kalde elevatoren til kælderen samt at køre fra kælder til de øvrige etager. Chipnøglerne er PERSONLIGE og hver nøgle skal registreres til hver enkelt bruger med navn og lejlighedsnummer. Nøglerne til lejlighederne vil derfor ikke længere i fremtiden kunne benyttes til at åbne hoveddøre og p-kælder, men nu kun lejligheden selv, pulterum og postkasse. Nøgler til rengøringshjælp, budservice osv. skal registreres specielt. Sikkerhedskameraerne i huset er installeret for at øge sikkerheden for vores beboere. Evt. optaget materiale vil IKKE blive benyttet til andet end opfølgning på hærværk, kriminalitet osv.
Ønskes ekstra låse eller anden service på låse i beboernes egne hoveddøre kan Alarm og låseteknik v. Jan Sølje kontaktes, da bestyrelsen har forhandlet sig til gode priser. De kan kontaktes på tlf. 39 20 20 20.
Økonomi
Der henvises til regnskabsaflæggelsen på general-forsamlingen.
Opslagstavler
Findes i opgangene (stue-etagen) ved elevatoren og kan benyttes af alle. Viceværten har nøgle hertil.
Støj
Som bekendt består Gemini Residence af 84 enheder, og det må være indlysende for enhver at udvise omtanke og hensyn til andre beboere.
Siloernes atrium og etagernes gangarealer er en integreret del af enhederne. Der henstilles derfor til, at al færdsel i fællesarealerne sker på en rolig og stilfærdig måde, dvs. man løber ikke rundt på gangene, ligesom al tale skal foregå i normalt stemmeleje.
Det er naturligvis heller ikke tilladt at smide ting ud fra etagerne. Beboere vil i så fald blive stillet til ansvar for skader og evt. rengøring!
Støjende håndværksmæssige udfoldelser fra klokken 20.00 til 07.00 er ikke tilladt og der bør generelt være ro i tiden 22.00 til 07.00 (lørdag & søndag 08.00). Dette gælder også høj musik. Hvis der skal være fest, skal dette annonceres forud ved opslag, således at overraskelsesmomentet udebliver for de omkringboende.
Elevatorer
Elevatorerne serviceres af OTIS, ved opstået fejl herpå, kontakt viceværten. Vi henstiller til at beboere ISÆR ved til- og fraflytning, passer på vores elevatorer. Evt. skader vil blive pålagt den enkelte beboer. Elevatoren kan ikke bære ubegrænset, kør derfor hellere to gange og tag hensyn til andre beboere der også skal benytte elevatoren!
I kælderen ligger der tæpper, der kan hænges op på kroge i elevatoren - brug dem ved flytning, for at undgå ridser på stålvæggene.
P-kælder
Der må kun parkeres inden for de afmærkede båse: Ting der er henstillet udenfor båsene vil blive fjernet uden ansvar.
Affald
Aflevering af køkkenaffald sker i affaldsskakterne ved elevatorerne på hver etage. Der henstilles til at man kun benytter poser der har en størrelse som ikke skal tvinges ind i affaldsskakten, for at undgå at skakterne stopper til og derved påfører ejerforeningen unødvendige dyre reparationsomkostninger. Ligeledes må brugte pizzabakker, flyttekasser mv. ikke kasseres i affaldsskakterne. Hvis bestyrelsen får kendskab til dårlig håndtering af affald i skakterne, vil den pågældende blive holdt erstatningsansvarlig. Reparation af affaldsskat koster minimum kr. 20.000.
I parkeringskælderen findes containere til pap, papir, flasker og dagrenovation. Oven over containerne er der et skilt, som beskriver hvad der må henkastes i dem. Vi beder jer respektere disse skilte og sortere jeres affald i de rigtige containere. Det er strengt forbudt at henstille køkkenaffald i p-kælderen af hensyn til rottefare.
Storskrald
Storskrald SKAL afleveres på en genbrugsstation, i kælderen findes et skilt med et kort til den nærmeste genbrugsstation samt åbningstiderne. Hvis I ikke selv har muligheder for at komme af med jeres storskrald, kan vores vicevært kontaktes for nærmere aftale om at han fjerner det for jer. Hertil skal dog påregnes en omkostning som bliver faktureret den enkelte beboer direkte. Alternativt R98 kontaktes på 70101898.
Nærmeste genbrugsstation er:
Herjedalgade 2-4
2300 København S
Åben hverdage: 13-18
Lør/Søn- og Helligdage: 10-17
Vedtægter
Ejerforeningens vedtægter udleveres når lejligheden handles. Det forventes at enhver ejer/beboer har kendskab til vedtægterne. Ændring af vedtægterne skal godkendes på generalforsamlingen.
Vinduer og døre
Bestyrelsen minder om at indvendig vedligeholdelse påhviler den enkelte ejer. Ejendommen har en glasforsikring der dækker alle ruder, indvendige som udvendige. Ved itugået rude kontakt administrator skriftligt. Itugåede ruder i fællesarealer meddeles viceværten.
Alle udvendige døre inklusive indgangsdøre til lejlighederne er ved indbrud dækket af ejendommens forsikring. I tilfælde af indbrud kontakt administrator skriftligt.
Altaner
Det er IKKE tilladt at bruge altanerne til at hænge t. eks. blomsterkasser, dyner, tæpper mv. ud over rækværket, af hensyn til den arkitektoniske linje. Ligesom al reklame/annoncering af enhver art er strengt forbudt. Til Salg skilte skal minimeres både i størrelse og antal.
Der henstilles til at der holdes en ensartet facade, dvs. der må f.eks. ikke benyttes reklameparasoller.
Afskærmning af altanerne (i siderne) for at f.eks. husdyr ikke skal løbe ind til naboer, skal ske med forudgående henvendelse til bestyrelsen, jf. vedtægternes § 24 stk. 1.
Brug af grill (kul, gas & el) er tilladt, men der henstilles til forsigtig brug heraf især nær glasfacaderne, da disse ikke tåler høj varme. I øvrigt henstilles til at der udvises hensyn mht. røgudvikling, støjniveau samt især mht. brandfare.
Udlejning
Der henvises til vedtægternes § 26 stk. 1 om at kopi af lejekontrakt skal fremsendes til bestyrelsen. Dette gælder alle former for udlejning samt alle perioder.
Alle former for udlejning med henblik på reklame- film & magasiner og til anden kommerciel brug er tilladt i de enkelte boliger medens optagelser på fællesarealer samt udenoms arealer ikke er tilladt uden godkendelse af bestyrelsen. Kontakt derfor bestyrelsen i disse tilfælde.
Erhverv
Der henstilles til vedtægternes § 25 stk. 6 om at en ejerlejlighed ikke uden bestyrelsens samtykke kan benyttes til erhvervsvirksomhed.
Bestyrelsen beder dog beboerne bemærke at det kun i helt enestående tilfælde bliver givet dispensation til dette af hensyn til at bygningen er tiltænkt privat beboelse.
Det er ikke tilladt at drive kundevendt erhverv i ejendommen af hensyn til sikkerheden for de øvrige beboere. Der må under ingen omstændigheder opsættes skilte eller anden reklame på fællesarealerne
Hjemmeside
På Hjemmesiden www.geminiresidence.dk er der adgang til en Facebook gruppe, hvor beboere kan kommunikere med hinanden, lave opslag, annoncere fester og meget mere -. Besøg siden og kontakt bestyrelsen hvis der ønskes ændringer og tiltag.
(red.: under udarbejdelse)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ejerforeningen Gemini Residence
Islands Brygge 32 A & B
København S
19/12/2006
(Revideret for faktuelle oplysninger juni 2012)